TOMS GRUPPEN A/S
FORBEDRINGSKULTUR SOM KONKURRENCEPARAMETER
Toms fabrikker er helt fremme i front, når det gælder det gode arbejdsmiljø og medarbejderinvolvering. Med et stort antal ufaglærte medarbejdere er der mange rutineopgaver, og der har gennem en årrække været skarp fokus på den gode virksomhedskultur som et vigtigt konkurrenceparameter på det globale marked.
​
Toms producerer alle sine egne produkter på fabrikkerne i Ballerup og Hvidovre, selv om det virker oplagt at flytte produktionen til lande med lavere lønomkostninger. Men Toms har valgt ikke at gamble med den høje kvalitet og satser i stedet på at opkvalificere medarbejderne på de danske fabrikker.
– Vi havde en lang search-proces for at finde den rigtige samarbejdspartner men oplevede, at det var svært at få nogen til at levere det træningsforløb, vi havde brug for. Først med Maestro oplevede vi, at NU er vi enige, fortæller Gert Brandt Petersen, EVP Total Supply Chain.
– Maestro matchede vores behov. Der skulle ikke være meget teori men meget praktisk anvendelighed i det. Det skulle kunne bruges
til at skabe resultater med det samme og være bygget op, så vi kunne få mange folk igennem forholdsvist hurtigt, så vi fik danneten kritisk masse i firmaet. Og det løste Maestro, fortæller Gert Brandt Petersen og fortsætter:
– Vi kan mærke, at de folk, Maestro har trænet, har en helt ny gnist. De er helt oppe at flyve og synes, at det er fantastisk. Stoffet giver mening i hverdagen og mod på at gå ud og ændre.
​
Formidling og forankring
På Toms fabrikker oplever man, at der er skabt et fælles rum, hvor der opbygges en stærk forbedringskultur, og det kan aflæses på effektiviteten i produktionen. Fra ledelsens side har kæphesten været at trække det hele ned i et hverdagssprog, som er let at formidle for at få forbedringskulturen forankret i hele organisationen.
Tidligere har Toms været igennem rene Lean-projekter.
– Vi havde en masse konsulenter rendende, som satte tavler op og indførte japanske begreber. Men den enkelte medarbejder på gulvet havde svært ved at tage det til sig; det var for svært at for-stå, forklarer Gert Brandt Petersen om årsagen til den manglende forankring hos medarbejderne.
​
– Maestro’s folk er jo ikke akademikere, som har taget en eller anden uddannelse og er begyndt at undervise. Det er industrifolk, og det gør en kæmpe forskel. De har forståelsen af, hvad der virker, og hvad der ikke virker, i praksis.
​
Medarbejderinvolvering henter potentiale på 5 mio. kr. hjem
Som en del af træningsforløbet skal der laves en case hjemme på egen virksomhed. Hos Toms lavede en engageret medarbejder bl.a. et projekt vedr. reducering af svindet ved afhinding af mandler. Under træningen var han blevet coachet af Maestro og havde fået en masse praktiske værktøjer med hjem til at løse opgaven. Projektet resulterede i en besparelse på 1/2 mio. kr. – og har derved betalt for rigtigt mange deltagere hos Toms.
​
– Vi har rent faktisk tjent penge ved at sende vores folk til træning, så det er dumt ikke at gøre det. Alle kommer hjem med noget, og vi begynder alle at tale samme sprog her, fastslår Gert Brandt Petersen og vurderer, at omkring 5 mio. kr. er hentet hjem som potentiale det første år.
​
Det skal fungere uden brugsanvisning
På fabrikkerne i Ballerup og Hvidovre har medarbejderne taget kampen mod lavtlønslandene op, og der er gået sport i at finde forbedringer i hverdagen. Det giver en stor tilfredshed, når det lykkes.
– Maestro’s koncept er afsindigt solidt. De ved, hvad der virker både på lederne og på de timelønnede medarbejdere. De kan få det til at fungere helt nede på gulvet, så medarbejderne tager det op og synes, at det giver mening. Og det er faktisk hele tricket! Maestro formidler noget, som er let anvendeligt, og hvor brugsanvisningen er lagt væk, konkluderer Gert Brandt Petersen om samarbejdet med Maestro.
​
Gert Brandt Petersen
” Maestro’s koncept er afsindigt solidt.
De ved, hvad der virker både på lederne og
på de timelønnede medarbejdere. De kan få det
til at fungere nede på gulvet, så medarbejderne
tager det op og synes, at det giver mening.
Og det er faktisk hele tricket!
​
Gert Bandt Petersen,
Executive Vice President
Toms Gruppen A/S
​
​
Om Toms gruppen
​
Toms Gruppen beskæftiger ca. 1.200 medarbejdere.
Hovedparten af medarbejderne arbejder i hovedsædet i Ballerup.
Toms Gruppen omsætter for ca. 1,7 mia. kr.
Toms har fem fabrikker fordelt i Danmark, Sverige, Tyskland og Polen.
I Ballerup ligger Danmarks største chokoladefabrik, som producerer ca. 15.000 ton chokolade om året.
På Avedøre Holme ligger sukkervarefabrikken, der producerer ca. 10.000 ton om året.